Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Den samlede efterspørgsel steg med 10,2 pct. i 2010. Stigning i efterspørgslen fra hjemmemarkedet bidrog mest til fremgangen i efterspørgslen. Den forøgede efterspørgsel blev dækket af stigning i importen, som steg med 23,3 pct.
Den samlede efterspørgsel og den samlede forsyning vil pr. definition være identiske, og de vil derfor stige med samme rate. En fremgang i efterspørgselen kan komme fra øget eksport eller hjemlig efterspørgsel. En stigning i forsyningen kan dækkes ved hjælp af fremgang i importen eller den hjemlige værdiskabelse målt ved BNP.
Perioder med kraftig vækst i efterspørgslen medfører ofte tilsvarende vækst i importen, da fremgang i BNP på kort sigt ikke kan dække den påkrævede stigning i forsyningen. Denne tendens ses fx i årene 2007 og 2008, hvor den øgede efterspørgsel medførte markante stigninger i importen.
Figur 1
Bidrag til årlig realvækst i efterspørgsel og forsyning
Anm.: Tallene for 2003 til 2005 er endelige tal, mens tallene fra 2006 til 2010 er foreløbige tal.
Kilde: Grønlands Statistik